Gæster

Velkommen til Øland Golfklub

Til golfspillerne med max. handicap 54 har vi en rigtig spændende bane med 18 huller.

Hvis du besøger vores baneguide side, så kan du se billeder og illustrationer af alle 18 huller.

Øland Golfklub råder over 7 golfbiler, der kan reserveres i kontortiden på telefon 98 23 66 23 eller i klubhuset.

Se vores priser på greenfee og leje af golfbil herunder.

Vores klubhus er en tidligere landejendom. Et rigtig hyggeligt sted.

Her er du velkommen til at spise din medbragte mad, som gerne må opbevares i køleskabet under matchen (skriv navn på). Du kan også købe en toast fra fryseren. Du rister den selv i vores selvbetjeningskøkken. (vejledning forefindes)

Drikkevarer, som nydes i eller omkring klubhuset skal købes hos os.

Vi tilbyder både flaskeøl, sodavand, vin samt kaffe og te – alt til lave priser

Betalingsmulighed: Mobilepay 7 65 65 eller Dankort – mønter modtages i begrænset omfang – dog skal der bruges 20´ til Driving Ranges boldautomat.
I Øland Golfklub er vi altid parate med et godt tilbud til grupper og “Klubber i klubben”
.
Hvis I er min. 15 personer, kan vi også tilbyde forplejning før og efter matchen, men da det foregår ved hjælp af frivillig arbejdskraft, vil vi gerne have bestillingen i god tid.
Se menu m.m. under fanebladet “spisning og overnatning”.